Velkommen til!

Billede intro

Jeg er vild med serier, film, podcasts bøger eller noget helt femte. Jeg kan sagtens blive så opslugt af en god serie, at jeg uden at blinke har brugt en hel eftermiddag i den verden serien skaber for mig.

Med andre ord, jeg elsker at blive underholdt!

Jeg har ofte tendens til at nørde. Når jeg ser film, så læser jeg næsten altid IMDB’s trivia om filmen. Yndlingsserierne bliver set flere gange, og jeg ser glædeligt youtube-videoer med konspirationsteorier om Game of Thrones.

Begge dele bliver grundlaget for bloggen.  Jeg vil dele min hobby med verden gennem anmeldelser og anbefalinger. Bloggen skal også være et sted, hvor der er plads til nørderi. Jeg vil gå i dybden med nogle af de områder, der interesserer mig mest – lige nu er det eksempelvis Game of Thrones og podcasts.

Her skal være plads til alt fra den nyeste Avengers-film til en kulturel podcast. Populærkultur når det er bedst – her er ingen fine fornemmelser. På bloggen kan man nørde uden at det er en dårlig ting. Jeg forstår nemlig ikke, hvorfor det er skidt at nørdet? Man kan sagtens være en nørd og samtidig være social (og forfængelig med sit udseende).

Jeg håber du vil læse med, og falder over noget du synes er interessant.

//Pernille